Bliv medarbejder

Kunne du tænke dig et job, hvor kollegaerne, kantinen og karrieremulighederne er i høj klasse? LN Eurocom Tele Services A/S er Danmarks førende kontaktcenter med 1.000 ansatte fordelt på afdelinger i Aalborg, Århus og København.

It’s your call!
Som medarbejder er du LN Eurocom Tele Services' vigtigste ressource – du er det produkt, vi tilbyder. Hos LN Eurocom Tele Services vil du nemlig blive ansat til at repræsentere en eller flere af vores kunder - og derfor forventer vi også meget af dig. Du kan til gengæld også forvente dig meget af os, for vi sørger for – i tæt samarbejde med vores partnere – at du får den uddannelse og coaching, der sætter dig i stand til at leve op til alles forventninger. Derudover tilbyder vi dig en række personalegoder som medarbejderrum med spillekonsoller, tilskud til skærmbriller, rabat hos fitnesscentre og meget andet. Men først og fremmest får du en række dygtige og glade kollegaer i alderen fra 17 helt op til 71 år, der tilsammen skaber rammerne for et rigtig godt og meget socialt arbejdsmiljø.

Karriereklar?
Hos LN Eurocom Tele Services A/S får du en fast grundløn kombineret med en attraktiv provisionsordning – og et job hvor de efterfølgende karrieremuligheder er mange! De fleste af vores mellemledere i dag er startet som agent på telefonen, og vi rekrutterer og uddanner løbende nuværende og potentielle ledere fra egne rækker. At servicere, rådgive og sælge over telefonen, hvor du ikke har mulighed for at tage dit kropssprog til hjælp, er nemlig en større udfordring end mange forventer. Derfor giver arbejdet som agent hos LN Eurocom Tele Services A/S en rigtig god kommunikations- og salgsforståelse, og mange af vores medarbejdere har brugt jobbet hos os som afsæt til en videre karriere som leder enten i, eller udenfor LN Eurocom.

"Kunderne stiller krav og kræver ansvarlighed – så det gør vi også. Oversalg går bare ikke."